Stress

Stress er en tilstand, hvor nervesystemets flugt- og kamprespons er overaktivt. Vi er bygget til at kunne præstere ekstra og skærpe os i perioder, når livet kræver det af os. Men hvis det bliver hverdag at skulle fungere i det højeste gear, og hvis afstanden mellem de krav vi oplever, og den tid og de ressourcer, vi har, bliver for stort, vil kroppen blive drænet for sine ressourcer. Den begynder at lukke ned, så det bliver svært at mærke sig selv. Man mister perspektiv, evnen til at prioritere og sætte grænser. Det kan have store konsekvenser for helbredet i både krop og sind og påvirke alle dele af et liv. Når kroppen har haft stresshormoner til at sætte fart på processer i kroppen, så er der på et tidspunkt brug for at få genopbygget og restitueret. Giver vi ikke kroppen mulighed for det, kollapser den. Det kan have udtryk af depression, ekstrem træthed, udbrændthed og mangel på overskud.

Hvad er stress?  

Stress kan udløses af både ydre og indre faktorer, der påvirker os. I sin rene form er stress et udtryk for, at vores nervesystem mobiliserer ressourcer og sætter kroppen i stand til at klare en større belastning i et stykke tid. Vi kan sagtens i en periode yde en ekstra indsats i et højere gear, hvis der f.eks. er forhold på arbejdet eller i familien, der kræver det.  

Fra naturens side er vores nervesystem i stand til at gå op i gear. Når vi skal flygte fra en fare eller beskytte vores familie, kan vi mobilisere en enorm kraft. Den sympatiske del af det autonome nervesystem overtager styringen af kroppens funktioner og sørger for, at de funktioner, der kan sætte os i stand til at kæmpe eller flygte, prioriteres. F.eks. blodtilførslen til arme og ben, et hurtigt åndedræt, hurtigere hjerterytme samt skærpede sanser. Samtidig sættes de vedligeholdende processer som fordøjelse og genopbygning i bero.

Når stress gør os syge

At kunne mobilisere mange ressourcer i spidsbelastede situationer er en fantastisk egenskab, men kroppen kan kun klare det i en kortere periode. På et tidspunkt er det nødvendigt, at vi får hvile, og kroppens balance genoprettes. Når vi ikke giver den mulighed for det, eller når kroppen ikke selv kan regulere sig ned, når det, der krævede vores ekstra kræfter, er overstået, kan man tale om, at stress bliver et problem, der truer vores helbred og livskvalitet. 

 

Når vi bliver syge med stress, er det kroppens måde at signalere, at vi ikke har lyttet til signalerne.

For mange er det først, når kroppen kollapser og sætter os ud af spillet, at vi stopper op. Forud har man formentlig oplevet problemer med hukommelsen, irritabilitet, manglende overblik, følelsen af at være udbrændt, depressive tanker og følelser, søvnbesvær, angst og uro. Men mange handler først, når konsekvenserne bliver så overvældende, at vi ikke længere kan håndtere vores arbejde og liv. Når der ikke er flere ressourcer, vores celler kan trække på, og vi må trække os fra alt, der kræver noget af os.

Konsekvenser af stress

Når vi oplever ubehag i kroppen som smerte, uro, kvalme, hovedpine og hjertebanken, påvirker det vores måde at opfatte verden, vores liv, vores venner, familie og arbejde på. Vi ser verden gennem det filter og det nervesystem, som er formet af vores opvækst og erfaringer.

Nervesystemets primære funktion er at holde os i live og i sikkerhed, og mange af de symptomer, vi oplever, er paradoksalt nok et sundhedstegn. Men det er også tegn, vi skal lære at afkode og forholde os til. 

Når vi bliver syge af stress, konfronteres mange forud med indre forestillinger om, hvad der forventes af os. Vi har forventninger om, at vi skal leve op til nogle ydre krav for at være gode nok, at vi skal overpræstere og tage os af noget andet, inden vi skal tage os af os selv.

Et behandlingsforløb i stress handler derfor også om at afkode, hvilke mestrings- og overlevelsesstrategier, vi har til rådighed, hvad vi bygger vores selvopfattelse og berettigelse i verden på, hvordan vi sætter grænser og skaber et fundament i os selv, der er bæredygtigt fremadrettet.

Symptomer på stress

Forløb ved PTSD

PTSD opstår, når et menneske er udsat for hændelser, der er så overvældende, forfærdende og livstruende, for enten én selv eller andre, at nervesystemet overbelastes og kortslutter. Man mister evnen til at regulere nervesystemet ned, og det bliver låst i et kamp/flugt/frys respons.

FORLØB VED ANGST

Angst har mange former og udtryk og opleves og påvirker et liv lige så forskelligt, som vi mennesker er på alle andre områder. Vi tilbyder tre forskellige forløb, der henvender sig til forskellige målgrupper og typer af angst. Fælles for dem er, at vi har en neurologisk tilgang og arbejder sammen med dig om at ændre mekanismer i dit nervesystem, så du kan begynde at leve et liv, der er mindre styret af angst og mere styret af det, du gerne vil.

FORLØB VED STRESS

Stress er en tilstand, hvor nervesystemets flugt- og kamprespons er overaktivt. Vi er bygget til at kunne præstere ekstra og skærpe os i perioder, når livet kræver det af os. Men hvis det bliver hverdag at skulle fungere i det højeste gear, og hvis afstanden mellem de krav vi oplever, og den tid og de ressourcer, vi har, bliver for stort, vil kroppen blive drænet for sine ressourcer. Den begynder at lukke ned, så det bliver svært at mærke sig selv. Man mister perspektiv, evnen til at prioritere og sætte grænser. Det kan have store konsekvenser for helbredet i både krop og sind og påvirke alle dele af et liv.

“I virkeligheden burde vi fejre den del af os, der forsøger at holde os i live. Den del, der tror, den skal redde os. Når vi udsættes for traumer, handler det om, at den del er fejlinformeret. Den har ikke forstået, at krigen er slut. Den har overtaget kontrollen af vores system - vores tanker, krop og følelser - og det bliver den ved med, så længe vi ikke har nogen anelse om det.”
Søren Christensen, Grundlægger af ManuVision
Fra bogen Når kroppen er i krig